Jeg giver i denne uge mit bud på en juledekoration til ide.dk. Udfordringen lød på, at jeg med baggrund i Idemøblers varesortiment skulle kreere en juledekoration. Jeg har givet den et lille twist og det jeg aller bedst kan lide ved denne idé er, at alle elementerne kan genbruges. Glaskuplerne kan bruges hele året med planter i og så kan de i julemåneden fungere som pynt med krystaller, grene og lyskæder. Men jeg vil ikke gentage mig selv.
Gør kunsten efter og lav din egen juledekoration
Materialer:
En glasvase/glaskupel eller lignende beholder i glas.
Krystaller, glimmer eller pailletter.
Grene fra skoven samt hvid maling, jeg har brugt denne kalkmaling som giver et mat og naturligt udtryk og en pensel
Pynt fra skoven som fx agern, grangrene eller lignende
Lyskæde på batterier
Fremgangsmåde:
Fjern eventuelle blade fra grenene og mal dem. Når de er tørre kan du begynde at placere dine forskellige elementer i glasbeholderen. Arranger det så det ser smukt og let ud. Sørg for at lyskæden blander sig med pynten og ikke blot ligger ligger i bunden eller for oven i glasset. Nemt og hurtigt.
Netop fordi den er så nem at lave, er det også en skøn måde at kunne ændre, tilføje andet pynt i løbet af måneden. Jeg tror fx jeg skal have et par grankogler i. -Måske lidt nødder og hvide fjer? Eller et ordenligt drys guldglimmer. Til næste år er den nordisk stil måske ikke så aktuel og jeg kan i stedet fylde den med mørke og kontrastfyldte julekugler eller, hvem ved hvordan den skal se ud?
Indlægget er udarbejdet sammen med Idemøbler. Ide og valg af produkter er dog 100% Gabriella Holms egne.
The post DIY – JULEDEKORATION first appeared on Gabriella Holm.